FRØSLEV TRÆ                    

THE NORDIC BARNHOUSE PROJECT

The Nordic Barnhouse Project - Frøslev Træ

Et af de projekter, der betyder mest for mig, er filmproduktionen for Frøslev Træ i forbindelse med The Nordic Barnhouse Project. Her kunne jeg kombinere min baggrund som tømrer og min passion for film. Projektet gav mig stor kreativ frihed og et fantastisk samarbejde med Bruno Jakobsen, en dygtig arkitekt med sans for æstetik og detaljer.

Denne film er en del af en serie for Frøslev Træ, hvor vi også dykker ned i akustikpaneler og termowood. Se hele serien og læs mere om projektet i afsnittet nedenfor.

Samarbejdet mellem MYFILM og Frøslev Træ

Da Frøslev Træ kontaktede MYFILM, havde de et klart mål: at producere tre korte film til sociale medier. Fokus skulle være på deres produkter – cedertræ, akustikpaneler og thermowood – som alle var anvendt i arkitekt Bruno Jakobsens unikke hjem, The Nordic Barnhouse Project. Dette gav en enestående mulighed for at kombinere kreativitet og håndværk i et projekt, hvor kvalitet og æstetik var i fokus.

En fleksibel og kreativ proces

Samarbejdet med Frøslev Træ var en fornøjelse fra start til slut. Jeg fik stor kreativ frihed til at udfolde mig, hvilket betød, at vi kom hjem med meget mere materiale, end vi oprindeligt havde planlagt. Under optagelserne viste Bruno Jakobsen en utrolig passion for materialerne og deres anvendelse i hans hjem. Det inspirerede mig til at foreslå, at vi klippede yderligere tre længere film – dybdegående versioner, der kunne bruges på en landingpage.

Frøslev Træ tog godt imod forslaget, og landingpagen blev en realitet. Her kan brugerne læse om produkterne og se de længere film, som giver mulighed for at dykke dybere ned i materialernes kvaliteter og anvendelse. De korte versioner blev samtidigt brugt på sociale medier med links til landingpagen – en strategi, der har vist sig at være en stor succes.

Udvidelse til TV-reklame

Efter projektets succes foreslog jeg, at en af de korte film kunne bruges som et reklamespot på TV2 Play, hvor den blev vist inden designprogrammer. Dette gav Frøslev Træ adgang til en relevant og designinteresseret målgruppe, og resultatet var endnu en succes.

Bruno Jakobsen og cedertræet

Bruno Jakobsens hjem, The Nordic Barnhouse Project, er en moderne fortolkning af det klassiske langhus. Det 37 meter lange hus er bygget med cedertræ fra Frøslev, som spiller en central rolle i at skabe en smuk overgang mellem inde og ude. Over tid patinerer cedertræet fra en varm rødbrun farve til en elegant sølvgrå, hvilket giver huset en naturlig skønhed, der udvikler sig med årene.

Som Bruno Jakobsen udtrykker det:

”Jeg synes, det at arbejde med træhuse er ligesom en historie, der fortælles. Jo længere historien fortælles og livet leves, patinerer træet og giver denne her fuldstændig fantastiske overflade.”

En rejse med kreativitet og håndværk

Projektet med Frøslev Træ har været en rejse, hvor kreativitet og håndværk er gået op i en højere enhed. Fra optagelserne ved The Nordic Barnhouse Project til udviklingen af en succesfuld SoMe- og TV-strategi har det været en oplevelse, der viser, hvordan samarbejde og nytænkning kan skabe ekstraordinære resultater.

Cedertræ 21/9

Akustik Paneler 21/9

Thermo Wood 21/9

Cedertræ 1/1

Akustik Paneler 1/1

Thermo Wood 1/1